Region Syddanmark Jobb Sygeplejerske til Medicinsk Afdeling M, Lungemedicinsk speciale

Observera att sista ansökningsdag har passerat

Èn af vore sygeplejersker har fået ansættelse som kursist ved anæstesien, derfor søger vi en ny kollega i kombinationsstilling mellem vores sengeafsnit og lungeambulatorium.
Sengeafsnittet

Vi har 15 sengepladser med alle former for lungesyge patienter, heraf 3 pladser til patienter med behov for NIV-behandling.

Sengeafsnittet har en dejlig personalegruppe, bestående af cirka 35 både erfarne og yngre sygeplejersker, derudover social - og sundhedsassistenter.

Vi arbejder i teams, hvor du har medindflydelse på din egen og afsnittets måde at planlægge og udføre sygepleje på.

Som noget nyt har vi oprettet et team med dedikerede senge til terminale lungecancerpatienter med behov for pallierende behandling.

Vi er et travlt afsnit, som er kendetegnet af åbenhed, sammenhold, dialog og humor i personalegruppen. Det daglige grin er et must hos os.



Lungemedicinsk Ambulatorium

MLU dækker ligesom sengeafsnittet, alle områder indenfor specialet: KOL, astma/allergi, bronkoskopier, palliative og terminale forløb, TB, søvnapnø, tele-KOL mm.

Afsnittet er åbent fra 7.15 - 15.30 alle hverdage.

Det er et lille afsnit med 12 sygeplejersker ansat og et dagligt fremmøde mellem 5-8 sygeplejersker.

Sygeplejeopgaverne i ambulatoriet er dels praktiske / administrative og dels præget af samtale, vejledning og motivering, hvor tillid og evne til at lytte og vurdere situationen er i centrum for at kunne vælge den bedste behandling for patienten.
En stor del af vores opgaver er at udføre diverse lungefunktionstests, f.eks. almindelig spirometri, transfermåling, bodyplethysmografi, metacholintest og andre. Endelig varetager sygeplejerskerne også selvstændige hjemmeiltkontroller.

Ambulatoriet har bronkoskopifunktion og en Søvnapnø Klinik.
Vi tilbyder:
  • Mentorordning
  • Et skriftligt introduktionsprogram med evaluering før du går selvstændig i vagt
  • Kompetenceudviklingsprogram med udgangspunkt i medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
  • Engagerede og kompetente kolleger, som er åbne, hjælpsomme og ambitiøse i forhold til kvaliteten af vores sygepleje
  • Undervisning, kurser og temadage
  • Supervision af psykolog
  • En arbejdsplads med mange spændende og afvekslende sygeplejemæssige udfordringer, hvor to dage aldrig er ens
  • Fast stilling på 32-37 timer
  • Du arbejder hver 4. weekend
  • Du arbejder skiftevis 2 uger i sengeafsnit og 2 uger i ambulatoriet
  • 3-5 nattevagter på 4 uger
  • Ansættelsestidspunkt 1. marts 2012


Vi ønsker en kollega som:
  • Har erfaring indenfor det lungemæssige speciale
  • Har evne til at motivere, inspirere og skabe faglig retning og engagement
  • Er fleksibel og teamorienteret, men kan også arbejde selvstændigt
  • Er omstillingsparat og robust
  • Stiller spørgsmål og vil indgå i en konstruktiv dialog
  • Har masser af humor som os selv


Har du lyst til at blive en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Britta Aaes på telefon 6320 2230 eller stedfortræder i ambulatoriet Grete Bøgesvang på telefon 6320 2245. Eller endnu bedre - kom forbi til en uformel snak og besøg i afsnittet, hvor vi kan fortælle dig mere om vores arbejde.
Ansøgningsfrist fredag den 24. februar 2012.

Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag 28. februar 2012.

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny-Løn, hvilket betyder at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Læs evt. mere om OUH, samt afdelingen på www.ouh.dk

Ansøgning:
Stiles til oversygeplejerske Jette Krøjgaard Skelmose, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus og fremsendes elektronisk ved at klikke nederst på siden. 


FAKTA

Jobnummer
106169

Fagområde
Sygeplejerske

Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske

Jobtype

Arbejdssted
Svendborg

Ansøgningsfrist
24-02-2012

REGION SYDDANMARK SOM ARBEJDSPLADS

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse.


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos lakarjobb.se

Senast publicerad eller uppdaterad 2012-02-06

Observera att sista ansökningsdag har passerat

Nyckelord:


Dela med dig av "Sygeplejerske til Medicinsk Afdeling M, Lungemedicinsk speciale, Region Syddanmark" till dina vänner:

Jobbet har sparats under Mina jobb 3 lediga jobb fördelat på 3 annonser

Arbetsgivarens övriga annonser

Læge eller sygeplejerske søges som ph.d ved vaccinationsstudie, Region Syddanmark

Børneafdelingen og Enhed for Sundhedstjenesteforskning indkalder hermed ansøgninger til en ph.d.-stilling med emnet:   BCG vaccination af nyfødte: Hvilke...
Publicerad 15 maj

Overlæge / afdelingslæge til Akutafdelingen (FAM), Kolding Sygehus, Akutsygehuset i Sygehus Lillebælt., Region Syddanmark

Kolding sygehus har siden 2008 haft en fælles akutmodtagelse som i dag består af modtageområdet skadestuen traumemodtagelsen og akut sengeafsnit med i alt...
Publicerad 9 maj

Afdelingslæge til Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Region Syddanmark

En stilling som overenskomstansat afdelingslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg/Grindsted ønskes besat snarest muligt. Vagtforhold...
Publicerad 9 maj

Sista chansen

Här är alla jobberbjudanden vars ansökningstid går ut idag eller imorgon.

Inga annonser funna

Visa alla