Børnepsykiatrisk Ambulatorium tilbyder fast stilling på fuld tid i det affektive børneteam pr. 1. april 2012 eller efter aftale.
Dine opgaver er at - indgå i afdelingens affektive børneteam, der ud over at arbejde ambulant med børn med angst, OCD og depressive symptomer også er tilknyttet afdelingens 5 døgns sengeafsnit med 9 dagpladser og 6 døgnpladser. Afdelingen dækker hele Region Syddanmarks døgnindlæggelser for børn op til 13 år
- indgå i et tværfagligt samarbejde som sagsbehandler for tildelte ambulante patienter, hvor opgaverne er udredning, drøftelser på teammøder med henblik på diagnosticering samt efterfølgende tilbagemelding til børn og forældre samt i udvalgte sager samtale, behandling/opfølgning. Desuden formidler du sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandlere i kommune og andre relevante samarbejdspartnere
- være sagsansvarlig for indlagte tildelte patienter, hvilket indebærer udarbejdelse af behandlingsplan for indlæggelserne, samarbejde med afdelingens personale og skole samt koordination i forhold til samarbejdspartnere
- udføre testopgaver i forhold til egne og andres patienter
Dine kvalifikationer er at - du er uddannet psykolog og helst med erfaring i forhold til arbejdet med børn, unge og familier. Du interesserer dig for såvel udredning som behandling
- du er en engageret psykolog med interesse for psykologfaglig udvikling, og som er åben, selvstændig og god til at samarbejde tværfagligt og inden for faggruppen
Om afdelingenBørne- og Ungdomspsykiatri Kolding og Augustenborg er 1. januar 2011 fusioneret og har i alt ca. 180 medarbejdere heriblandt 26 psykologer fordelt på tre matrikler. Psykologgruppen i Kolding, som du bliver en del af, består af 15 psykologer fordelt på børne- og ungdomspsykiatri i diagnoseopdelte teams. Afdelingen rummer tillige et ungdomspsykiatrisk 7 døgns sengeafsnit, et stort ambulatorium, skole, sekretariat m.m.
Supervision og faglig sparringUnder en overlæges ansvar er der ugentlige visitations- og behandlingskonferencer på både indlagte og ambulante patienter samt jævnlige litteraturkonferencer. Afdelingen støtter sammen med regionen specialistuddannelse inden for relevante områder, og der er således god mulighed for relevant videreuddannelse. Der er desuden planlagte gruppesupervisionsforløb samt mulighed for individuel supervision efter behov.
Hør mereDu er velkommen til at kontakte psykolog Torben Christiansen 7636 2608 eller funktionsleder Pernille Nesbit, 7636 3072 for at høre mere om stillingen.
Søg stillingen online via linket herunder. Fristen er 9. marts, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12. Vi glæder os til at høre fra dig.
Fagområde
Psykolog
Stillingsbetegnelse
Jobtype
dagtid
Arbejdssted
Kolding
Ansøgningsfrist
09-03-2012
Psykiatrisygehuset har afdelinger og funktioner fordelt i Region Syddanmark. Vi har et budget på 1,2 mia. kroner og behandler årligt 28.000 patienter. Vi er en psykiatri i bevægelse - på vej mod udbygget lokalpsykiatri og med døgnpladser som backup, når patienten har brug for det.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos lakarjobb.se