Afdelingsbioanalytiker med mod, lyst og kvalitetssans
Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Randers søger en afdelingsbioanalytiker med tiltrædelse 01.05.2012. En forestående udbygning af hospitalet med en topmoderne akutmodtagelse stiller nye store krav til afdelingen, og vores prøvetagning, prøvehåndtering, analyser og svar bliver helt afgørende for den optimale og hurtige vurdering og behandling af de akutte patienter.
Klinisk Biokemisk afdeling er en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordringer. Vi har fokus på konstant at udvikle afdelingens ydelser i et rart og imødekommende arbejdsmiljø, hvor vi er åbne over for nye ideer. Samarbejde og erfaringsudveksling er en vigtig del af vores hverdag. Afdelingen har et tæt samarbejde med klinikerne på hospitalets øvrige afdelinger og en god dialog med de øvrige klinisk biokemiske afdelinger i regionen.
Som afdelingsbioanalytiker lægger vi vægt på, at du har lyst til ledelse og prioriterer det sammen med dine teknisk-faglige opgaver. Ved siden af dit ledelsesansvar bliver dine ansvarsområder:
Det præanalytiske område:- Prøvetagningsudstyr
- Prøvetagning på sengeafdelinger, ambulatorier
- Prøvehåndtering
- Forsendelse/udpakning
POCT apparatur og analyser:- Glucose-apparater
- Urinstix-apparater
- HbA1c decentral
- Svedtest
- POCT-Hæmoglobin
- Cutan-Bilirubin
Primærsektoren:- Laboratoriekonsulent ordningen
- Afhentning af ucentrifugerede prøver
- Pleje af praksissektoren.
Mobil bioanalytiker ordningen:- Blodprøvetagning i private hjem
- Blodprøvetagning på plejehjem
Med den vilje til udvikling, der kendetegner os, kan der selvfølgelig ske ændringer i opgaverne. Der er store muligheder for udvikling og oprustning indenfor flere af områderne. Du må være villig til at tage en diplomuddannelse, hvis du ikke allerede har uddannelsen.
Vi tilbyder:- En travl og spændende arbejdsplads.
- Et finmasket socialt netværk.
- En arbejdsplads i rivende udvikling.
- Et miljø, som bygger på værdiledelse.
- En akkrediteret arbejdsplads efter ISO 15189.
Vi forventer, at du er:- Leder, eller har lyst til ledelse.
- Ansvarsbevidst.
- Samarbejdsvillig og kan arbejde selvstændigt.
- Serviceorienteret og betragter de kliniske afdelinger som samarbejdspartnere, hvor det gode patientforløb er i centrum.
- Udadvendt og har et godt humør.
- Omstillingsparat.
Kan og vil efterleve afdelingens værdier:- Respekt
- Faglig stolthed
- Arbejdsmiljø
- Helhedssyn
Afdelingen er opdelt i tre sektioner:Rød sektion: 2 afdelingsbioanalytikere, hæmatologi, sædoprensning, koagulation, blodbank, tappefunktion samt diverse ”små” analyser.
Hvid sektion: 2 afdelingsbioanalytikere, biokemi, immunologiske analyser, syre-base, fæcesanalyser samt diverse ”små” analyser.
Grøn sektion: 1 afdelingsbioanalytiker, præanalytisk, POCT, primærsektoren og mobilbioanalytiker ordningen.
Laboratoriet har en moderne maskinpark, og rekvisition/svar foregår elektronisk. Der produceres ca. 3,5 mio. analysesvar pr. år.
Antal medarbejdere ca 70Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Danske bioanalytikere.
Ansøgning med relevante oplysninger indsendes til Personaleafdelingen, Regionshospitalet Randers, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, att. Ledende bioanalytiker Ole B. Kjeldsen.
Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan fås hos samme på tlf. 7842 2302
Der må påregnes prøvetid på tre måneder.
Ansøgningsfrist den 2. marts 2012.
Ansøgningsfrist:02/03/12
Tiltrædelse:01/05/12
Arbejdssted:Regionshospitalet Randers
Jobtype:Fast
Arbejdstid:Heltid
Arbejdsdage:Variende arbejdstider
Kontaktperson:Ole B. Kjeldsen
Telefon:7842 2302
Regionshospitalet Randers og Grenaa er et centralt akuthospital i Østjylland med mere end 20 lægefaglige specialer.
Med patienten og de pårørendes ve og vel i højsædet lægger hospitalet stor vægt på forskning og udvikling. Høj medarbejdertilfredshed er særdeles vigtig for hospitalets drift og nyder stor bevågenhed.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos lakarjobb.se